Tag hunden med på ferie!

For rigtig mange familier er en ferie uden deres bedste firbenede ven ikke en rigtig ferie. De lange, brede sandstrande og den afvekslende natur i omkring Vejers er en ren forlystelsespark for hunde, der kan få nye dufte i næsen og smage på den Danske Vestkyst. En ferie med hund får jer også ud på nogle ture, hvor I måske kommer forbi nogle andre steder, end I ellers ville have været kommet - det gælder også alt slags vejr, da hunden jo skal ud, selvom det regner og blæser. Det kan give jer som familie mange gode og alsidige oplevelser, hvor I får hele palletten af vestkysten med jer hjem efter en dejlig tur til Vejers Strand.

Da ferie med hund er så dejligt for både ejer og hund, har vi lavet et samlet overblik over, hvordan du kommer bedst muligt afsted på ferie - selvfølgelig med hunden som rejsekammerat. Der er nogle regler, der skal følges, og det er altid en god idé at undersøge, hvad betingelserne for hund i naturen er, i det område I skal besøge.

Sommerhuse hvor hunden er velkommen
Indlæser...
Der er ingen ledige huse, der matcher dine søgekriterier.

Hund på stranden

Det er et skønt hundeliv, hvis ferien indebærer sand under poterne og saltvand i pelsen. I kan kombinere en dejlig badeferie med en ferie med jeres hund, da de fleste hunde elsker at boltre sig i det varme sand og finde skønne ting i vandkanten. Hvis I drømmer om en sådan ferie, hvor både børn, voksne og hunde kan være med, så kan I roligt tage alle afsted til Vejers Strand, da flere af vores sommerhuse tillader hund. Den fantastiske natur i området indeholder mange smukke steder, der kan give jer alle en oplevelse, og hvis I gerne vil på en aktiv ferie, så kan I enten tage hunden med på cyklen eller lade den slappe af i det skønne sommerhus, indtil I kommer hjem igen. Skal I dyrke vandsport som windsurfing eller surfing, så kan hunden enten ligge på stranden under en parasol, eller gå en lang tur langs stranden med et familiemedlem, der ikke er til fart over feltet. Uanset hvad så kan I få en fantastisk kombineret hunde- og strandferie ved en af Danmarks dejligste strande. 

I sommerhalvåret, fra april til og med september, skal hunde være i snor på stranden. I vinterhalvåret, fra oktober til og med marts, må du gerne lade din hund være løs på stranden, men kun hvis den ikke risikerer at forvolde andre skade.

Med hund i naturen

Din hund skal som udgangspunkt være i snor i naturen. Dette er for at vise hensyn til områdets vilde dyr og for andre friluftsgæster i naturen.

Husk:

  • at alle hunde - også de ellers fredelige og velafrettede - har et jagtinstinkt
  • at reglerne også gælder, selv om der ikke er opsat skilte
  • at der gælder særlige regler for træning af hunde. Kontakt derfor den lokale enhed af Naturstyrelsen, hvis du har planer om hundetræning

Det er ikke tilladt at medtage hund med på Skallingen, heller ikke på stranden ved Skallingen – læg derfor altid mærke til en evt. lokal skiltning.

Vi elsker hunde

I området ved Vejers Strand er det muligt at besøge hundeskove. Der er en hundeskov ved Oksbøl og en anden ved Blåvand. I Naturstyrelsens hundeskove må du lade din hund løbe frit - under forudsætning af, at du har "fuldt herredømme" over hunden. Dvs. helt svarende til hundelovens bestemmelser om "fuldt herredømme": "Fuldt herredømme" betyder, at hundeføreren kan standse hunden, hvis den fx angriber andre dyr og mennesker. Det betyder helt bogstaveligt, at hunden skal have tæt kontakt til føreren og ikke må genere andre gæster, hunde eller det vilde dyreliv, fx ved at true eller løbe efter dem. Hunde som ikke fx prompte kommer på kald skal derfor føres i snor eller holdes ved fod. Det er som udgangspunkt hundeføreren, som har ansvaret for at undgå konflikter.

Kan tilkøbes

Hundetegn/nøglevedhæng

Ved Die ”hyggelige” Dänen er det muligt at tilkøbe hundetegn/nøglevedhæng. Pris pr. stk. kr. 100,-
Det er ydermere muligt at få hundemærket graveret, fx med navn og tlf. nr. Graveringen koster kr. 37,-

Hundeposer

Flere steder i byen findes der opsatte stativer med gratis hundeposer. Vi beder jer blot om at sørge for, at hundeposerne lander det rette sted og ikke smides i naturen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev