Restauranter i Vejers

{{vm.getLabel('Global.Loading')}}

{{getLabel('Filters.Advanced')}}

{{vm.getAdvancedFilterTitle()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}

{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}

Vis flere filtre

Spis dig igennem Vejers Strand

En lang dag på stranden i den bagende sommersol kan gøre selv den bedste træt. Hvis dette er tilfældet, og du ikke kan overskue at lave mad hjemme i feriehuset, så kan du med fordel benytte dig af en af de lækre spiseoplevelser, der venter på dig i Vejers. 

Restaurant Vesterled

På Vejers Havvej, nærmest lige overfor den spændende og sjove Viking legeplads, ligger Restaurant Vesterled. Børnene kan lege, mens mor og far får et køligt glas hvidvin på terrassen, og nyder den søde feriefred, der stille lægger sig. Restauranten er meget populær på grund af dens gode mad, der har fokus på sæsonens gode råvarer og mad lavet med passion og glæde. Desuden er beliggenheden kun 350 meter fra vandet også medvirkende til den store tilstrømning af glade besøgende. Du finder både et al a carte menukort, hvor du finder meget god fisk men også andre lækre retter - der lidt af hvert, og du finder helt sikker noget, som falder i din smag. Derudover finder du ofte en 'dagens ret', hvor sæsonen er afgørende for sammensætningen. Det er også muligt at købe røget fisk med hjem, da restauranten har deres eget røgeri. Det er en god idé at bestille bord til både frokost og aften, især i højsæsonerne. 

Find info og bestil bord her! | Vejers Havvej 70, 6853 Vejers Strand | +45 75276767 |

Vejers Strand Dropskogeri og Iscafé

I Vejers Strand Dropskogeri og Iscafé får du byens bedste is serveret med et smil. Du kan blandt andet kaste dig over BAASSEN, der er en vaffel med 18 kugler, softice gul eller flødeskum og 3 flødeboller - mon du kan komme i mål med sådan en? Udover is i alle afskygninger kan du også få en dejlig kop kaffe med kage i caféens hyggelige siddeområde eller nyde den blå sommerhimmel over Vejers ude fra det udendørs siddeområde. I caféen kan du også finde hjemmelavede bolcher, som du kan se blive fremstillet i butikken og små pynteting - måske en souvenir fra ferien. 

Du kan følge med på Iscaféens Facebook side | Vejers Havvej 68, 6853 Vejers Strand |

Café Tropic

Café Tropic tilbyder alt, hvad en sulten feriegæst kan ønske sig efter en lang dag med oplevelser og eventyr! I restauranten kan du bestille lækkert fisk i form af stjerneskud, Vesterhavsburger eller en fiskefilet med fritter. Der er også til de kødelskende, dem der helst er uden kød og til de mindste i familien. Til dessert kan du få en hjemmebagt belgisk vaffel med is eller en Irish coffee - når nu du er på ferie! I forbindelse med restauranten finder du en gourmetbutikken, hvor specialiteter af forskellig slags byder sig til. Hjemmelavet is bliver solgt fra butikken, og det er muligt både at købe en vaffel/bæger til at spise med det samme, men også 1-5 liter til at tage med hjem til feriehuset. Endeligt kan du booke caféen til at lave mad til fester, erhverv eller i form af deres mobile køkken. Så hvis du har et behov, så har Café Tropic højst sandsynligt et godt tilbud.

Gå på opdagelse i menuen her! | Vejers Havvej 97, 6853 Vejers Strand | +45 75277679 |

Batard Bakery Vejers

Et bedre bageri ved Vestkysten skal du lede længe efter! Batard Bakery ved Vejers har hver dag rigtig godt og friskbagt brød, og deres kager kan tilfredsstille dem, der har den sødeste tand. Prøv det en morgen eller 2, eller alle morgener i ferien for den sags skyld. Det hører sig til og bidrager med hygge på din ferie med godt bagerbrød i Vejers.

Vejers Havvej 81b, 6853 Vejers Strand | +45 40764844 |

Milano Pizzabar

Et pizzeria er alfa omega i enhver by med bare en smule respekt for sig selv. Det er naturligvis ikke anderledes for Vejers Strand, hvor et pizzeria titter frem blandt alle de andre spisesteder i byen. Tjek Milano Pizzabar i Vejers Strand ud hvis du har brug for en nem takeaway pizza. 

Se menukortet og bestil her | Vejers Havvej 68, 6853 Vejers Strand | +45 75277747 |

Vejers Grillbar

Her er stedet, hvis det skal være nemt. Prøv deres burger, pølsemix eller andet grillmad, som du kan vælge at hente med hjem til dit feriehus eller spise direkte på grillen. Så kan tiden blive brugt på havespil og andet feriehygge, i stedet for at svede over madlavningen. 

Vejers Havvej 66, 6853 Vejers Strand | +45 51340383 |

Smagfulde madoplevelser

”Det var rigtig lækker mad! Anrettet virkelig flot. Og de spurgte hvordan jeg ville have min bøf, og den blev serveret lige som den skulle." - Anmeldelse fra en kunde på én af Vejers' gode restauranter.

Andre lækre spisesteder i nærheden af Vejers Strand

Høfde4

Vil du have en smagsoplevelse lidt ud over det sædvanlige, så kan du, ikke langt fra Vejers Strand, besøge Høfde4 lige uden for Blåvand. Høfde4 har fokus på sæsonens råvarer, og god kvalitet er ikke noget, de går på kompromis med. Menuen ændrer sig jævnligt, og det er derfor en god idé at holde øje på hjemmesiden - dog kan du være sikker på at få god kvalitetsmad, uanset hvad der står på menuen. Inspiration kommer fra det nordiske og franske køkken, og fusionen bliver ramt helt perfekt af stedets kokke. Du kan få morgenmad, frokost, aftensmad og børnemenuer på restauranten, og skal det være en helt særlig aften, så kan der tilkøbes vin til de forskellige retter. 

Se den gældende menu og læs mere om Høfde4 | Hvidbjerg Strandvej 27, 6857 Blåvand | +45 75279089 |

Henne Kirkeby Kro

Mange har før hørt om den karismatiske og stjernevindende restaurant Henne Kirkeby Kro. Det er der ikke noget at sige til, da den er i en liga for sig selv. Tradition og fornyelse spiller elegant sammen i de idylliske lokaler lige uden for Henne, og hvis du vil give dig selv en fantastiske smagsoplevelse, så er det stedet, du skal besøge. Køkkenet modtog to Michelin Stjerner i 2021, og repræsenterer altså madlavning i rigtig høj kvalitet. Det er en god idé at booke bord i god tid, hvis I vil sikre jer et bord til enten frokost eller aften. Sæsonen varer som regel fra marts til december. 

Læs meget mere om Henne Kirkeby Kro | Strandvejen 234, 6854 Henne | +45 75255400 |

Strandgaarden Restaurant

Hvis du er til det velkendte og gode danske køkken, så er Strandgaarden Restaurant lige noget for dig. Du kan blandt andet vælge mellem frisk fisk, skaldyr og velhængt oksekød, og så er der ellers fokus på at bruge sæsonens råvarer på bedst mulig vis. Retter tilberedt fra bunden med rigeligt velsmag, det er Strandgaarden Restaurant. Der er også tilknyttet en café til restauranten, der serverer lette frokostretter og øl på torvet i Henne. Det anbefales, at der bestilles bord i højsæsonen. 

Læs mere om Strandgaarden Restaurant lige her | Klitvej 3, 6854 Henne Strand | +45 75255026 |

Tilmeld dig vores nyhedsbrev