Rav i Vejers Strand

{{vm.getLabel('Global.Loading')}}

{{getLabel('Filters.Advanced')}}

{{vm.getAdvancedFilterTitle()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}

{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}

Vis flere filtre

De bedste strande til at finde rav

Vejers og Blåvand er nogle af de bedste steder i Danmark at finde rav. Der er mange hemmeligheder og gode råd til, hvordan man lige præcis finder rav. Her får du et par insider tips til, hvordan man finder rav i Vejers.

På skattejagt

Send børnene på skattejagt: du kan lære dine børn, at der er tidevand, og at de skal følge med i tidevandstabellen. Bare vent: lige pludselig er det dem, der skal trække dig væk fra brændeovnen og ned på den friske strand.

Hold øje med vejret

For at gøre det bedste ravscoop er der nogle helt basale ting, du skal være opmærksom på. Først og fremmest handler det om at se, hvordan vejret er, hvordan vinden har bevæget sig de sidste par døgn, hvor meget det har blæst – og at kende tidevandet.

Ud for Blåvands Huk er der et meget stort rev, der går ud i havet, og som indeholder meget rav. Nogle mener at de bedste chancer for at finde rav er, hvis vinden er kommet fra øst et par dage og dernæst slår om i syd. Andre mener, at det er godt, bare der har været en god storm. Men faktisk kan man også finde rav i stille vejr. Du kan jo starte med at prøve.

Hold øje med tidevandet

Det vigtigste er at holde øje med tidevandstabellen. Man kan downloade dem fra DMIs hjemmeside. Vælg Esbjerg. Regn med at tidevandet er 20-30 minutter senere i Vejers. Gå ud og led efter rav når tidevandet er på vej til sit højdepunkt. Der vil det bringe skaller, tang og rav med ind.

Hold øje med fuglene

Opskyllet på stranden er vigtigt foder for fuglene. Derfor vil de begynde at flyve mod stranden, når tidevandet er på vej ind. Når du går på stranden, så hold øje med måger, terner og strandløbere. Der hvor fuglene samles, vil der være opskyl med rav i.

Der er ofte flere fugle på Nordstranden, hvor der ikke er biler, eller på det militære område. Så parker på Sydstranden og tag en frisk tur enten nord- eller sydpå.

Hold øje med farven

Kig altid på den øverste del af opskyllet – altså ind mod klitten. Ravs massefylde er lige et par milligram lettere end saltvand og rørtang, og det vil derfor ligge enten ovenpå eller lige over opskyl af rørtang. Du må aldrig rode i opskyllet. Du kan komme til at begrave et flot stykke rav eller fedte det ind i sand, og så er det helt umuligt at finde.

Du skal bare lære at holde øje med farven på rav. Det ældste kan ligne elfenben og er utrolig sjældent, ellers kan det være lige fra gul til mørk orange, det vi kalder ravfarvet. Du kommer til at bukke dig ned rigtig mange gange, inden du har lært, hvordan rav ser ud. Du kan altid tjekke det ved at banke let på dine tænder med det, du har samlet op. Du er ikke i tvivl, om det er en sten eller rav. Rav har en hul blød lyd.

Nogle er begyndt at købe ravlygter med UV lys. Det gør det især nemmere at finde ravet, når det er mørkt. Læs mere om det her: Find rav med UV-lys. Prisen på ravlygter spænder fra ca. 300 kr. og opefter.

Hvad er rav

Tænk engang: på stranden kan du finde rav, der er hærdet harpiks, som er millioner af år gammelt. Alle kender harpiks, det klistrede, klare stads som især fyrretræer udskiller. Det rav, man finder, er ofte 30-50 millioner år gammelt. Harpiksen fanger ofte insekter, nåle og blade når, det drypper ned ad træet. I urtiden var havet mellem Vejers og den engelske østkyst dækket af skov, der senere blev oversvømmet af havet. Derfor kan man være heldig at finde ravstykker med insekter, nåle osv. Når harpiksen udsættes for tryk gennem millioner af år, som når det bliver oversvømmet af et helt hav og en masse jord og sand, bliver det til rav. Millioner af år senere igen, under istiden, blev jord og ismasser presset mod vest til det, der i dag er Danmark. Det rav, vi i dag finder langs kysten i Vejers, stammer altså fra urtidens skove.

Nordens guld

Rav har været anvendt siden oldtiden til smykker og til byttehandel. Holder man rav op imod lyset, kan man se flotte mønstre, og hvis overfladen er ru, kan man slibe det. De heldige kan finde insekter og blade, der blev fanget af harpiksen for millioner af år siden.

 

Rav kommer i mange afskygninger

Rav har mange farver. Når man først har lært af lede efter rav, får man “ravøjne” og kan tydeligt se, om det er en sten eller rav. Bemærk det stykke i midten på det sidste billede herunder, der er hvidgult, det er det ældste. I det store klare orange stykke (til højre), kan man måske være heldig at finde et insekt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev