Gældende fra den 4. maj 2023
Lejebetingelser for lejeaftale formidlet af Die ”hyggelige” Dänen
1 GENERELT
1.1 Die ”hyggelige” Dänen (herefter “DHD”) ejer ikke det feriehus, som DHD stiller til rådighed. Feriehuset stilles således til rådighed af husets juridiske ejer (herefter ”Udlejer”). DHD er alene den part, som formidler lejemålet på vegne af Udlejer og for Udlejers regning og risiko. DHD har indgået særskilt aftale med Udlejer, der tillægger DHD en eksklusiv ret til at formidle udlejning af Udlejers feriehus.
1.2 Nærværende lejebetingelser og den Individuelle lejeaftale, som indgås mellem Udlejer og lejer udgør tilsammen vilkårene for den aftale, som er formidlet af DHD mellem Udlejer og lejer (herefter ”Lejedokumenterne”). I det omfang der af DHD på vegne af Udlejer fastsættes ordensregler vedrørende benyttelse af det lejede, tilføjes disse, og indgår herefter i Lejedokumenterne. Det bemærkes, at rejsebureauer, internetportaler og andre bookingsteder, der ikke er helt eller delvist ejet af DHD, ikke kan indgå aftaler, der afviger fra Lejebetingelserne eller de oplysninger, som angives af DHD i det til enhver tid gældende lejekatalog mv. Ydelser som måtte tilkøbes direkte via Udlejer – eller ydelser som gives i tilgift af Udlejer – er at betragte som aftaler indgået med tredjemand, hvorfor sådanne ikke er omfattet af Lejebetingelserne og i øvrigt er DHD uvedkommende i enhver henseende.
2 INDGÅELSE AF LEJEAFTALE
2.1 Lejers afgivelse af bestilling udgør et bindende tilbud til DHD om indgåelse af aftale om leje af det af lejer udvalgte feriehus. Bestilling kan foretages skriftligt, mundtligt eller telefonisk.
2.2 DHD’s accept af tilbuddet på vegne Udlejer sker ved efterfølgende afgivelse af skriftlig accept og fremsendelse af lejebevis til lejer.
2.3 Ved forhåndsreservering (option) for efterfølgende udlejningsår er aftalen først bindende når, (1) det pågældende feriehus frigives til udlejning for det pågældende år, (2) feriehuset kan stilles til rådighed i den ønskede periode, og (3) priser og eventuelle ændringer heraf er fastlagt. Opfyldes ovenstående betingelser (1-3) fremsendes lejebevis, hvorefter aftalen er bindende jf. pkt. 2.2.
2.4 DHDs ydelse består alene i at stille feriehuset til rådighed for lejer i overensstemmelse med Lejedokumenterne. Lejers ydelse består af betaling i overensstemmelse med Lejedokumenterne. Lejers transport til og fra feriehuset er Udlejer og DHD uvedkommen. DHD påtager sig intet ansvar for lejers mulighed for at tage feriehuset i brug, herunder såfremt lejer afskæres mulighed for transport til og fra feriehuset, ved grænselukning, eller lignende.
3 PRISER OG BETALING
3.1 Alle priser er angivet i DKK (danske kroner), medmindre andet er anført. Når lejers bestilling er registeret, fremsender DHD en bekræftelse jf. pkt. 2.2. Lejebeløbet opkræves i to rater jf. nedenfor.
3.2 Samtidig med betaling af lejebeløbet er lejer forpligtet til at betale et af DHD fastsat depositum. Det opkrævede depositum står til sikkerhed for bl.a., men ikke udelukkende, betaling af tilkøb foretaget hos DHD, forbrug, således som anført under pkt. 7, eventuelle skader, som det lejede måtte blive påført, jf. pkt. 8 og eventuel øvrige omkostninger, som lejer er forpligtet til at betale DHD vedrørende lejeforholdet.
3.3 Såfremt intet andet er angivet på internet og/eller prisliste, er lejebeløbet excl. forbrug af vand, el, olie, gas m.v., samt forbrug til opvarmning (herunder evt. pejsebrænde).
Forbruget betales ved afrejse sammen med nøgleaflevering.
3.4 Første rate forfalder til betaling 7 dage efter indgåelse af aftalen jf. pkt. 2.2 og udgør 25% af lejebeløbet tillige med evt. tegnet afbestillingsforsikring, ekspeditionsgebyr og evt. yderligere gebyrer fast sat af DHD.
3.5 Anden rate forfalder til betaling 49 dage før lejeperiodens start og udgør de resterende 75% af lejebeløbet.
3.6 Ved bestilling under 49 dage, men tidligere end 14 dage før lejeperiodens start, forfalder hele lejebeløbet til betaling 5 dage efter indgåelse af aftalen jf. pkt. 2.2.
3.7 Ved bestilling mindre end 14 dage før lejeperiodens start eller senere forfalder hele beløbet til betaling straks på det tidspunkt hvor aftalen indgås jf. pkt. 2.2.
3.8 Hvis feriehuset bookes over internettet, er der mulighed for at betale 1. rate med bankoverførsel eller de angivne betalingskort. Ved betaling med betalingskort pålægges et mindre gebyr. Ved kortbetaling over internettet gælder 48 timers fortrydelsesret.
3.9 Overholdes betalingsbetingelserne jf. pkt. 3.3. – pkt. 3.7 ikke, betragtes dette som misligholdelse af lejeforholdet. DHD er i så fald berettiget til uden varsel at ophæve den indgåede lejeaftale. Ophæves lejeaftalen I medfør pkt. 12 fritages lejer ikke fra forpligtelsen til at betale leje.
3.10 DHD er berettiget til, i tilfælde af prisstigninger, forøgede skatter og afgifter og valutakurs ændringer m.v. at forhøje lejen forholdsmæssigt mod fremsendelse af dokumentation for de forhold som begrunder lejestigningen. Såfremt den valuta, hvormed feriehuset afregnes til DHD, ændres i forhold til den valuta, der angives i henhold til på internettet og/eller prisliste og anvendes til lejers betaling, kan lejen i perioden mellem lejemålets indgåelse og lejeperiodens begyndelse forhøjes samme procentuelle stigning, som den pågældende valuta er steget med siden katalogets og/eller prislistens udsendelse.
3.11 Prisstigninger i medfør af pkt. 3.9 3.10 berettiger ikke lejer til annullering af feriehuset/lejeaftalen.
4 LEJEPERIODEN
4.1 De på internettet eller i Lejedokumenterne anførte ankomst- og afrejsetidspunkter er til enhver tid gældende. Udlevering af nøgler ved senere ankomsttidspunkt end angivet i Lejedokumenterne kan alene ske efter forudgående aftale. Feriehuset skal forlades senest kl. 9.30 på afrejsedagen, medmindre andet konkret anføres i Lejedokumenterne. Nøgler udleveres alene hvis den fulde leje er betalt - og mod forevisning af det originale lejebevis, samt eventuel billedlegitimation.
5 FERIEHUSET OG DE OMKRINGLIGGENDE AREALER
5.1 Lejeaftalen omfatter feriehuset med al inventar, tilbehør og grund som angivet i den pågældende husbeskrivelse. Alle oplysninger er givet efter bedste viden og overbevisning og DHD påtager sig intet ansvar for mangler i så henseende, medmindre forholdet måtte være af sådan karakter, at feriehuset ikke kan tages i brug til formålet.
5.2 Opmærksomheden henledes på, at feriehusene er indrettet efter Udlejers smag og behov. Dette indebærer, at skabsplads, udstyrsniveau, herunder havemøbler mv. kan variere. Lejer opfordres til at rette henvendelse til DHD i tilfælde af konkrete spørgsmål til feriehusets indretning/ud- styrs niveau m.v.. Der kan forekomme afvigelser ifht den indretning, som er vist på billeder på internettet, da ejeren løbende kan udskifte møblement m.m.
5.3 Medmindre andet er aftalt med DHD, må feriehuset alene anvendes til ferieformål. Husets angivne m²-størrelse kan afvige fra de faktiske forhold, og dette berettiger ikke til annullation af lejeaftalen, forholdsmæssigt afslag i lejebetalingen m.v.
5.4 Det er forbudt at opstille telte, campingvogne, autocampere eller lignende på eller ved ferie- husets grund.
5.5 Feriehuset og det der til hørende grundareal må til enhver tid højest bebos af det på internettet eller lejebeviset anførte antal personer. Bebos huset af flere personer end maksimalt tilladt, eller har lejer opstillet telte, campingvogne, autocampere mv. på eller ved feriehusgrunden, er DHD berettigede til uden varsel at bortvise det overskydende antal personer. Efterkommer lejer ikke et sådant påbud inden 6 timer fra dets meddelelse, kan DHD ophæve lejeaftalen. Lejer og samtlige beboere af feriehuset er herefter forpligtet til at forlade feriehuset med øjeblikkeligt varsel. Refusion af leje- betalingen finder ikke sted.
5.6 Elbiler må alene tilsluttes feriehusets elinstallationer, såfremt det udtrykkeligt er angivet i
husbeskrivelsen, og forudsat at der forefindes el-oplader hertil.
5.7 Ungdomsgrupper, defineret som en gruppe på mindst 4 personer eller flere, der hovedsageligt har en alder på under 25 år, kan alene mod særskilt skriftlig accept heraf leje af feriehus gennem DHD. Konstaterer DHD brud på dette vilkår, er DHD og/eller Udlejer berettiget til uden varsel at ophæve lejeaftalen uden refusion af lejebetaling.
5.8 Booking foretaget af unge mellem 18 og 25 år er alene muligt ved udtrykkelig skriftlig aftale herom.
5.9 I nogle huse er husdyr ikke tilladt. DHD kan ikke garantere, at der ikke tidligere har opholdt sig husdyr i huset, eller at udlejer ikke selv holder husdyr. DHD påtager sig derfor intet ansvar for mulige allergiske reaktioner. Hvis lejer har særlige behov i relation til allergier mv., opfordrer DHD til at der rettes telefonisk henvendelse, således DHD har mulighed for at vejlede bedst muligt i forhold til lejers behov.
5.10 Medbringes husdyr i feriehuse, hvor det er tilladt, må husdyr ikke efterlades alene i feriehuset ligesom husdyr ikke må opholde sig i møblerne eller sengene. Gæster, som medbringer husdyr, er forpligtet til at fjerne efterladenskaber på feriehusgrunden. Når man ved bestilt/obligatorisk rengøring forlader feriehuset, er det ved medbragte husdyr påkrævet, at man støvsuger huset for at fjerne flest mulige dyrehår, inden rengøring. Der er opsat beholder med gratis hundeposer flere steder i byen, og vi opfordrer gæsterne til at hjælpe til med at holde byen ren.
Hvis lejer ikke har fjernet dyrehår i feriehuset samt efterladenskaber på sommerhusgrunden inden afrejse, vil eventuelle ekstraomkostningerne forbundet hermed blive pålagt lejer at skulle betale efterfølgende.
5.11 Lejere kan i feriehusområdet risikere at blive udsat for støj fra byggeri, trafik, militær aktivitet (feriehuset er beliggende i et område, hvor militær aktivitet kan forekomme) mv. DHD kan ikke gøres ansvarlig for sådanne støjgener.
5.12 De af DHD oplyste afstande til bl.a. strand, indkøb m.v., er anslåede, og angivet i fugleflugtslinje.
5.13 DHD er ikke ansvarlig for forekomst af dyr og insekter i eller omkring feriehuset. Feriehuset er beliggende i et naturområde, hvorfor sådanne forekomster er naturlige.
5.14 Internetforbindelser/bredbånd og tv-kanaler udbydes på flere forskellige måder, fx via kabel, trådløst, parabol m.v. Internet og tv-kanaler betragtes som en ekstra ydelse, der stilles til rådig- hed af Udlejer. På grund af de udfordringer, der kan være i form af mangelfuld dækning i ferie- husområderne, varierende datamængde og hastighed, mv. kan DHD ikke holdes ansvarlig for dår- ligt signal, overbelastning af antenner, kabelproblemer eller andre problemer med dækning eller datamængde mv.
5.15 Lejer er forpligtet til under sit ophold i det lejede at benytte dette og de hertil hørende udearealer på en sådan måde, at dette ikke er til gene for beboerne i de omkring liggende feriehuse, herunder i form af høj musik, anvendelse af elektriske maskiner, højlydt og støjende adfærd m.v. I tilfælde heraf, og i tilfælde af at lejer ikke efter påkrav herom fra DHD ophører hermed, kan DHD på vegne Udlejer ophæve aftalen, hvorefter samtlige beboere er forpligtet til at forlade feriehuset med øjeblikkelig varsel og uden refusion af lejebetaling.
5.16 DHD er berettiget til at udarbejde særskilt husorden omkring benyttelse af det lejede og det lejedes udenomsarealer. Udarbejdes sådanne vil disse kunne tilgås på DHDs hjemmeside www.vejers.com. Efterkommes det af husordenen fremgående ikke, kan lejeforholdet ophæves i overensstemmelse med det ovenfor under pkt. 5.15 anførte.
5.17 Det er strengt forbudt at ryge i feriehuset, medmindre andet udtrykkeligt fremgår. Dette er dog ikke ensbetydende med, at der ikke tidligere har været røget i feriehuset. Ved overtrædelse af rygeforbuddet opkræves et gebyr på DKK 3.000.
5.18 Hvis feriehuset indeholder swimmingpool og/eller spabad, er lejer af sikkerhedsmæssige årsager forpligtet til at følge enhver anvisning vedrørende swimmingpoolens og spabadets brug fastsat af Udlejer eller DHD. Lejer er selv ansvarlig for brugen af swimmingpoolen og spabad.
Af sundhedsmæssige grunde er det nødvendigt, at man inden brug vasker sig grundigt. DHD´s teknikere tjekker vandkvaliteten før gæsters ankomst samt i løbet af lejemålet, de steder hvor swimmingpoolen og spabadet er kloret.
5.19 Glemte ejendele opbevares hos DHD i fire uger efter indleveringsdatoen. Ved eftersendelse af glemte ejendele mv. opkræves et ekspeditionsgebyr på DKK 150, herudover betaler lejer forsendelsesomkostningerne.
5.20 I vinterperioden fra ca. november til slut marts er feriehuset forvarmet til 8 - 15 grader. Såfremt feriehuset ønskes varmere ved ankomsten, kontaktes DHD minimum 4 dage inden ankomstdatoen. Lejer afholder selv ekstraudgiften herfor.
6 SLUTRENGØRING
6.1 Ved de fleste feriehuse er rengøring obligatorisk og kan ikke fravælges. Se venligst praktiske informationer om hvordan huset skal efterlades ved obligatorisk rengøring.
6.2 Lejer er forpligtet til at efterlade huset i opryddet og grundigt rengjort stand. Dette omfatter bla. rengøring af køleskab, fryser, komfur, ovn, grill, wc og øvrige sanitære installationer. Slut- rengøring mod betaling kan bestilles hos DHD. Det er ikke tilladt at lade tredjemand udføre rengøringen. Omkostningerne forbundet ved manglende slutrengøring og/eller oprydning vil blive pålagt lejer. Se venligst praktiske informationer, om hvordan huset skal efterlades.
7 FORBRUGSAFREGNING
7.1 Lejers forbrug af vand og energi samt etc. olie er ikke inkluderet i lejeprisen. Lejers forbrug af vand og energi beregnes enten ved 1) et forud fastsat beløb pr. person, som feriehuset er udlejet til, eller 2) der udleveres ved nøgleafhentning en vand og energi/strømseddel, hvor målerstanden straks ef- ter lejemålets begyndelse påføres af lejer – hvad enten der er tale om el, fjernvarme, jordvarme, gas eller andet. Efter lejemålets ophør aflæser lejer, eller en DHD-servicemedarbejder igen målerstanden. Denne aflæsning danner grundlag for opgørelse af strømforbruget. Lejer betaler for forbrug i hele lejeperioden, også selv om lejer ikke har gjort brug af feriehuset i hele lejeperioden.
7.2 Der gøres opmærksom på, at der ved feriehuse med swimmingpool skal forventes ekstra energi- udgifter til bl.a. el og olie til opvarmning af swimmingpoolen. Udgifterne hertil varierer afhængig af årstid, vandtemperatur og swimmingpoolens størrelse.
8 SKADER
8.1 Lejer skal behandle feriehuset forsvarligt, og lejer er forpligtet til at aflevere feriehuset i samme stand som ved overdragelsen. lejer er overfor Udlejer ansvarlig for de skader på feriehuset
og/eller dets inventar, som opstår i løbet af lejeperioden, og som forvoldes af lejer selv eller andre, som af lejer er givet adgang til feriehuset.
8.2 DHD udfører efter hvert lejerskifte lejerskiftekontrol, hvor mangler og skader på feriehuset og/eller dets inventar, tillige med evt. manglende eller mangelfuld rengøring, mv.noteres.
8.3 Skader på feriehuset og dets inventar, som opstår i løbet af lejeperioden, skal straks meddeles til DHD. Konstaterer DHD skader eller mangler, der ikke er meddelt DHD jf. pkt. 8.1, vil disse blive pålagt lejer.
8.4 Alle skader skal erstattes af lejer forinden afrejse, medmindre særskilt aftale herom indgås med DHD.
9 FORSIKRINGSFORHOLD
9.1 Det anbefales, at der tilkøbes en kombineret rejseforsikring, feriehus,- og afbestillingsforsikring via DHD. Prisen herfor fastsættes ud fra lejemålets varighed, lejebeløbet, og den pågældende forsikringstype. Aktuelle priser samt forsikringsbetingelser fremgår af DHDs hjemmeside, og kan fremsendes på opfordring. Efter indbetaling af 1. rate kan forsikringen ikke længere bestilles/ændres.
9.2 Forsikringsudgiften godtgøres ikke ved ombooking eller annullering af lejeaftalen.
10 MANGLER, REKLAMATION OG AFHJÆLPNING
10.1
Lejemålet overlades til lejer mangelfrit. Konstaterer lejer, efter overtagelse af feriehuset, man- gelfuld rengøring, skader eller øvrige mangler ved feriehuset, påhviler det lejer straks – og inden 24 timer efter manglen konstateres - at reklamere over for DHD. Manglende rettidig reklamation medfører, at feriehuset betragtes som overdraget lejer mangelfrit, hvorefter evt. mangler ikke kan påberåbes over for DHD.
10.2
Lejer skal medvirke til – så vidt det er muligt - at forværring af eventuelle skader og følgevirk- ninger forbundet med de konstaterede mangler undgås.
10.3
DHD er berettiget til at foretage udbedring/afhjælpning af eventuelle fejl og mangler. Lejer er i tilfælde af dennes reklamation over manglerne forpligtet til at give DHD en rimelig frist til at udbedre konstaterede mangler eller skader.
10.4
Forlader lejer feriehuset på baggrund af en reklamation i medfør af nærværende pkt. 10, uden lejer har givet DHD en rimelig frist til udbedring i medfør af pkt. 10. 3, kan lejer ikke gøre de pågældende fejl og mangler gældende som baggrund for eventuel annullering eller forholdsmæssigt afslag i lejebetalingen, idet lejer derved har tilsydesat DHD´s afhjælpningsret.
DHD er berettiget til at flytte lejer til et andet feriehus til samme pris og kvalitet, hvis dette skønnes nødvendigtdette sker i givet fald uden yderligere kompensation. Såfremt den fremsatte reklamation efter lejers mening ikke er blevet tilfredsstillende løst under lejeperioden, skal den for efterfølgende behandling straks fremsættes skriftligt over for DHD.
11 ANSVARSFRASKRIVELSE FOR SKADE OG MANGLER MV.
11.1 DHD kan alene gøres erstatningsansvarlig for mangler ved feriehuset samt tilbehør til det lejede, i det omfang DHD har handlet groft uagtsomt eller forsætligt.
11.2 For informationer som DHD har afgivet til lejer vedrørende feriehuset, som ikke svarer til de faktiske forhold, kan DHD også kun gøres erstatningsansvarlig, i det omfang DHD har handlet groft uagtsomt eller forsætligt.
11.3 DHD kan ikke gøres ansvarlig for mangler ved det lejede, der skyldes lejers egne forhold.
11.4 For skader på lejers forbruger- og erhvervsting forvoldt af defekter ved feriehuset, dets inventar, herunder, men ikke udtømmende, elektriske apparater, hemse, senge, madrasser og sengetøj samt det til lejemålet knyttede tilbehør, herunder ex. cykler, legeredskaber, havemøbler og grill, som udlejer har stillet til rådighed for lejer, hæfter DHD ikke.
11.5 DHD påtager sig intet ansvar for ændringer i forhold, der ikke vedrører selve feriehuset eller det dertilhørende grundareal ex. bademuligheder, fiskerettigheder, lukning af trafikruter og butik- ker, vej- og byggearbejder, miljø skader, klimatiske forhold eller forringelse af ferieopholdet på grund af lokale bestemmelser, påbud, myndighedsanvisninger og lignende.
12 ANNULLERING OG ÆNDRING AF LEJEPERIODEN
12.1 Annullering af lejeaftalen kan alene ske før lejeperiodens begyndelse, betinget af at lejer har tegnet den under pkt. 9.1 anførte forsikring. Lejer er dog berettigede til at lade anden lejer overtage lejemålet. Tilbagebetaling af leje sker via lejers egen afbestillingsforsikring. 12.2 Annullering kan kun ske skriftligt og gælder først fra den dag, annulleringen/opsigelsen er DHD i hænde.
12.3 Ved annullering er DHD berettiget til at kræve følgende dækket af lejer:
I. Modtager DHD annullering inden 49 dage før lejemålets begyndelse, opkræves 25% af lejebeløbet.
II. Modtager DHD annullering fra 49 dage indtil 1 dag før lejeperioden påbegyndes, opkræves 70% af lejebeløbet og
III. Modtager DHD en annullering senere end 1 dag før lejemålets begyndelse, opkræves det fulde lejebeløb (100%).
12.4 Annullering som følge af lejers manglende mulighed for transport til feriehuset berettiger ikke til annullering jf. pkt. 2.4.
12.5 Vedrørende force majeure mv., henvises til pkt. 14. nedenfor
12.6 Indtil 1. rate forfalder til betaling eller inden 1. rate er betalt jf. pkt. 3.4, accepterer DHD ændringer i lejeperiode uden beregning af gebyrer forudsat, at der er ledig kapacitet/ledige feriehuse svarende til det lejede feriehus.
12.7 Efter indgåelse af lejeaftale jf. pkt. 2 og efter 1. rate er forfaldet til betaling jf. pkt. 3.4 og frem til 49 dage før lejemålets start, kan lejeperiode ændres inden for samme kalenderår mod betaling af et gebyr på DKK 400,-. Lejeaftalen kan dog ikke ændres såfremt forsikring ikke er tegnet, jf. pkt. 9.1.
12.8 Ændring til et “Last minut” tilbud er ikke muligt. Her vil den normale lejepris blive opkrævet.
12.9 Ændringer i overensstemmelse med pkt. 12.6 og 12.7 kan alene foretages én gang.
12.10 Efter indgåelse af lejeaftale jf. pkt. 2 og efter 48 dage før lejeperiodens start, kan ændringer af lejeperioden ikke foretages.
13 DEPOSITUM
13.1 Depositum opkræves med 2. rate eller senest ved nøgleudlevering.
13.2 Depositum afregnes via lejers bank til lejer senest 2 uger efter afrejse, når tilfredsstillende kontrol af ferieboligen har fundet sted.
13.3 Forbrug af el, opvarmning (herunder evt. brænde) m.m. kan ikke modregnes I det erlagte depositum, men skal betales ved nøgleaflevering.
14 FORCE MAJEURE
Såfremt gennemførelse af lejeaftalen ikke er mulig – eller i væsentlig grad vanskeliggøres – som følge af force majeure eller forhold, som kan sidestilles hermed, blandt andet men ikke begrænset til: krig, natur- og forureningskatastrofer, tørke, andre usædvanlige vejrforhold, epidemier, pandemier, grænselukning, trafikforhold, standsning af valutahandel, strejke, lockout og lignende, der ikke kunne forudses ved lejeaftalens indgåelse, er DHD berettiget til at annullere lejeaftalen, idet hverken DHD eller Udlejer kan gøres ansvarlig i nævnte tilfælde.
15 DHD SOM FORMIDLER
I. Feriehuset er ikke ejet af DHD, men af Udlejer, jf. også ovenstående pkt. 1.1. DHD stiller alene feriehuset til rådighed for lejer på vegne af udlejer og for udlejers regning. Såfremt lejemålet ikke kan stilles til rådighed for lejer, af årsager som er uden for DHDs indflydelse ex. tvangsauktion over feriehuset, misligholdelse fra Udlejers side eller lignende, er DHD berettiget til at annullere lejemålet mod tilbagebetaling af den allerede indbetalte leje jf. dog pkt. 14 om force majeure. DHD er dog berettigede men ikke forpligtet til, som alternativ til foranstående, at opfylde aftalen med lejer, ved at stille et andet feriehus, svarende til det lejede, til disposition for lejer.
16 BRANCHEORGANISATION, TVISTER, VÆRNETING OG LOVVALG
16.1 DHD er medlem af Feriehusudlejernes Brancheforening og følger de af brancheforeningen fastsatte etiske regler.
16.2 Skulle der i forbindelse med et lejemål opstå problemer, der ikke bliver løst til lejers tilfredshed, og det ikke er muligt at opnå enighed parterne imellem omkring evt. kompensation, har lejer mulighed for at indbringe sagen for Feriehusudlejernes Brancheforenings Ankenævn. Yderligere information om Ankenævnet kan indhentes på www.fbnet.dk.
16.3 I tilfælde af uenighed skal retssag anlægges ved den retskreds, hvori feriehuset er beliggende. Retssagen skal afgøres efter dansk lovgivning, som er aftalt gældende mellem parterne, med undtagelse af lovvalgsregler som måtte medføre anvendelse af anden lovgivning end dansk.
16.4 Udarbejdes der oversættelser af nærværende betingelser til andet sprog end dansk, har den danske udgave af betingelserne forrang i tilfælde af fortolkningstvivl.
17 ØVRIGE OPLYSNINGER
17.1 Den lejeaftale, der indgås, er ikke omfattet af reglerne om fortrydelsesret i medfør af Forbrugeraftaleloven § 18, stk. 2 nr. 12.
18 DATABESKYTTELSE
18.1 DHD er i henhold til databeskyttelseslovgivningen dataansvarlig. Enhver henvendelse vedrørende databeskyttelse skal rettes skriftligt til post@vejers.com.
18.2 DHD behandler de persondata, som lejer afgiver i forbindelse med feriehusudlejningen, da det er nødvendigt for at kunne gennemføre bestillingen og derved også opfylde lejeaftalen, ligesom disse er nødvendige for at overholde eventuelle øvrige forpligtelser i medfør af de aftaler der indgås mellem Udlejer, lejer og DHD.
18.3 Lejer har til en hver tid ret til at gøre indsigelse mod behandling af sine persondata til disse formål.
18.4 DHD videregiver, i det omfang som er nødvendigt, relevante oplysninger indeholdt i denne aftale til udlejer, samarbejdspartnere (ex. servicekontorer, rengøringsfirmaer, kreditkortfirmaer, for- sikringsselskaber samt offentlige myndigheder) med henblik på at kunne gennemføre udlejning, opkræve korrekt og sikker betaling eller i den udstrækning, det er nødvendigt i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning.
18.5 DHD overfører kun persondata til lande uden for EU/EØS i nødvendigt omfang og kun, hvor der foreligger passende garantier for et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning.
18.6 Persondata opbevares alene i den periode, det er nødvendigt i henhold til det relevante formål eller i henhold til gældende lovgivning.
18.7 Lejer har som registeret i henhold til GDPR-reglerne ret til at blive oplyst om og få en kopi af de data som DHD har registeret og få sådanne oplysninger/data rettet eller ændret, hvis disse måtte vise sig urigtige. Lejer har desuden ret til at få oplysninger/data slettet, hvis disse ikke længere er nødvendige for at opfylde det formål hvortil de er blevet indsamlet jf. bl.a. pkt. 18.2, eller hvis behandlingen er ulovlig. Endelig har lejer ret til at anmode DHD om at begrænse behandlingen af de pågældende data.
Nærværende Lejebetingelser er gældende fra den 1. januar 2021, og omfatter således alle lejeaftaler der indgås herefter.